Månedens Fugl: Kākā

Navn: Kākā / Nestor Meridionalis / New Zealand Kaka
Familie: Nestorpapegøjer (Nestoridae)
Orden: Papegøjer (Psittaciformes)

Vægt: 390-560 g
Længde: 45 cm
Vingefang: –

Yngleområde: New Zealand (endemisk)
Årlige antal observationer i Danmark: 0

På fotografierne ses underarten Nestor meridionalis meridionalis, som lever i den sydlige del af New Zealand. I den nordlige del af New Zealand lever en anden underart, Nestor meridionalis septentrionalis.

Navnet er māori og er et onomatopoietikon. På latin betyder kaka ‘lort’.

Stewart Island, New Zealand – 8. februar 2011

Stewart Island, New Zealand – 8. februar 2011

Månedens fugl: Solsort

Navn: Solsort / Turdus Merula / Blackbird
Familie: Drosselfugle (Turdidae)
Orden: Spurvefugle (Passeriformes)

Vægt: 80-110 g
Længde: 25 cm
Vingefang: 34,38,5 cm

Ynglepar i Danmark: 2.000.000-2.500.000

Det er Sveriges nationalfugl (Koltrast).

Solsorten er Danmarks mest almindelige fugl. Den er kendt for sin smukke melodiske sang, der undertiden kan være svær at genkende, fordi fuglen kan finde på at efterligne andre fugle, mennesker og sågar mobiltelefoner.

Fuglens navn har ikke noget at gøre med det ellers fuglerelaterede begreb “sort sol“; førsteleddet har faktisk slet ikke noget med solen at gøre, men kommer af det fællesgermanske “salwa”, der betyder mørkegrå. Andetleddet er blot farven sort, og navnet betyder således “mørkegrå-sort”, hvilket i disse ligestillingstider er en ganske fin beskrivelse af både hunnens og hannens farvepragt – i modsætning til andre sprog, der nøjes med at beskrive hannens farve (en. blackbird, ty. Schwarzdrossel, fr. merle noir, no. svarttrost, sv. koltrast).

Læssøesgade i Århus, 14. april 2010. Hun.

Vennelystparken i Århus, 9. juni 2010. Han.

Om firkantede øjne

Vi er alle sammen godt bekendt med udtrykket “at få firkantede øjne”. Måske især fra barnsben, hvor mor ofte kom ind i stuen og sagde: “Rolf, hold nu lige lidt igen med det der fjernsynskiggeri og gå ud og leg i stedet – ellers får du firkantede øjne!” Jeg tror faktisk, mange børn har troet på, at man vitterligt ville få firkantede øjne af at kigge for meget på tv-skærmen eller computerskærmen, og det er måske netop derfor, udtrykket har haft så stor gennemslagskraft. Frygten for at få firkantede øjne fik børnene til at løbe ud og bygge en hule i stedet.

Det at have firkantede øjne er efterhånden en såkaldt død metafor, hvilket vil sige, at udtrykket er så velkendt, at vi ikke længere opfanger det overførte billede (når vi f.eks. hører udtrykket “Solen står op”, forestiller vi os ikke længere et menneske, der står ud af sengen). Så selvom der selvfølgelig ikke er nogen, der har eller får firkantede øjne, bliver udtrykket alligevel brugt, som om det var tilfældet. F.eks. i en artikel i B.T. med overskriften “Børn med firkantede øjne”: “I hver 9. klasse er der to børn med firkantede øjne. De bruger nemlig begge over seks timer om dagen på at spille computerspil”. Det må være et farligt syn! Man forestiller sig scenen: Mor kommer ind til Jonas på 11 år, der sidder på sit værelse og spiller computer; han sidder med ryggen til døren i en lænestol, så mor ikke kan se ham. “Jonas, pas nu på, du ikke får firkantede øjne!”, siger hun. Jonas drejer sig rundt i stolen og kigger på mor: “Det har jeg allerede. Se selv!”

At øjnene bliver firkantede, fordi skærmen, man kigger på, er firkantet, er dog en udmærket forklaring på udtrykket, selvom det naturligvis ikke ændrer på, hvilke sjove associationer, man kan få, hvis man tænker lidt over det.

Nutids-r styre

Det er blevet en mere og mere udbredt sprogfejl (især blandt unge?), at man i skriftsproget ikke sætter nutids-r i slutningen af de verber, hvor r’et ikke kan høres (f.eks. høre, styre, vurdere, aflevere). Egentlig er reglen ret ligetil, for stort set (det gælder f.eks. ikke “jeg ved”) alle danske verber ender på -r i nutid (uanset person og numerus). Er man i tvivl, kan det derfor være en god idé at sætte et andet verbum i stedet: Når “jeg kommer” ender på ‘r’, skal “jeg fejrer” også ende på ‘r’. Det er da alligevel forståeligt, at nogle ikke kan hitte ud af det, for når det drejer sig om visse verber, kan r’et som sagt ikke høres i talesproget. Jeg har dog hørt dialekt(er), hvor man faktisk udtaler det sidste ‘r’ i f.eks. “jeg kører”.

En sætning som “Sydney Lee styre” er i princippet ikke forkert (i hvert fald ikke rent grammatisk…), men har blot en anden betydning end den, der (normalt) sigtes mod. I eksemplet står verbet nemlig i konjunktiv, således at sætningen betyder, at man ønsker, at Sydney Lee skal styre (i modsætning til, at han gør det). Nu til dags bruges konjunktivformen dog kun i faste udtryk på dansk, som f.eks. “Kongen længe leve” eller “Herren være med jer”.