Det er blevet en mere og mere udbredt sprogfejl (især blandt unge?), at man ikke sætter nutids-r i slutningen af de verber, hvor r’et ikke kan høres (f.eks. høre, styre, vurdere, aflevere). Egentlig er reglen ret ligetil, for stort set (det gælder f.eks. ikke “jeg ved”) alle danske verber ender på -r i nutid (uanset person og numerus). Er man i tvivl, kan det derfor være en god idé at sætte et andet verbum i stedet: Når “jeg kommer” ender på ‘r’, skal “jeg fejrer” også ende på ‘r’. Det er da alligevel forståeligt, at nogle ikke kan hitte ud af det, for når det drejer sig om visse verber, kan r’et som sagt ikke høres i talesproget. Jeg har dog hørt dialekt(er), hvor man faktisk udtaler det sidste ‘r’ i f.eks. “jeg kører”.
En sætning som “Sydney Lee styre” er i princippet ikke forkert (i hvert fald ikke rent grammatisk…), men har blot en anden betydning end den, der (normalt) sigtes mod. I eksemplet står verbet nemlig i konjunktiv, således at sætningen betyder, at man ønsker, at Sydney Lee skal styre (i modsætning til, at han gør det). Nu til dags bruges konjunktivformen dog kun i faste udtryk på dansk, som f.eks. “Kongen længe leve” eller “Herren være med jer”.
